Færdigmelding og ibrugtagningstilladelse
Efter endt byggeri, så skal byggeriet færdigmeldes. Det vil i praksis sige at man samler og indsender dokumentation for at byggeriet overholder de kapitler i bygningsreglementet, som man i byggeansøgningen har angivet at byggeriet er omfattet af, f.eks. en energirammeberegning til "Kapitel 11 - energiforbrug" hvis det er en opvarmet bygning, eller materiale fra en kloakmester til "kapitel 4 - Afløb" hvis der i byggeriet indgår ny kloak til et wc, til regnvand eller lignende
Vi tilbyder at indsamle denne dokumentation fra de i byggeriet involverede fagpersoner, og at samle og indsende det til kommunen, og svare på eventuelle mangelskrivelser indtil der opnås ibrugtagningstilladelse så man inden for lovens rammer kan tage sit byggeri i brug
Hvis byggeriet har ændret karakter undervejs, så kan vi også udarbejde "As built" tegninger, hvor ændringerne indgår